TUBORG HAVNEPARK 15 • 2900 HELLERUP
Restaurant
Bar
Frokost
11.30 - 15.00
Aften
17.30 - 21.30
Mandag - Fredag
10.00 - 23.00
Lørdag & Søndag
11.30 - 23.00

Vi mødes på Address

Nyt navn, skarpere gastronomisk profil og maksimal luksus lounge-stemning

Address – Tuborg Havns nye mødested – er allerede vanedannende.

Jazz, god mad & vin

Solen glimter i vandoverfladen foran de store vinduer. Der er Chardonnay i glassene. Klassisk smørrebrød med et moderne twist – rødspætte med grov pickles, tyttebær og dild – på den ene tallerken. Og ”Brættet” på den anden. Alt godt fra danske producenter af pølse og skinke. Restaurant & Vinbaren Address er livsnyderi i højeste potens. Bag står tre driftige herrer. To aktive KDY-medlemmer (Kongelig Dansk Yachtklub), Kim Hansen og Michael Lynenskjold, og Michael Wilson, der er daglig leder, og som har en baggrund i det økologiske og det københavnske gastro-liv, bl.a. på Vejrø og Nimb i Tivoli.

Alt er lavet om
Michael Wilson fortæller om den store renovering af KDY’s restaurant, der tidligere hed Club Royal. Man har fuldstændig vendt bøtten og skabt et moderne og sofistikeret sted med gyldne farver, loungmiljø og ild i pejsen. Visionen er at blive Hellerups nye mødested fra dagens første kop kaffe til frokosten og aftenens gastronomiske oplevelse. Steffen Snitgaard og Marcel Rodrigues er stedets nye køkkenchefer. Henrik Juul er restaurantchef. Stilen vil være det ny nordiske og det franske med vægt på friske og så vidt muligt bæredygtige råvarer.

Jazz ved vandkanten
En gang om måneden er der Jazz & Dine i samarbejde med legendariske Jazzhus Montmartre. Danske og internationale stjerner vil spille klassisk Blue Note jazz. Tilmeld dig nyhedsbrevet eller se på Facebook og få besked om næste arrangement.

Address
Tuborg Havnepark 15
2900 Hellerup
Telefon 39 43 00 83
www.addresstuborghavn.dk